Bestilling af klaverstemmer kan foretages via e-mail (piano@busk.mail.dk) eller ved at ringe på telefon (+45) 21708181.

Stemning af klaver eller flygel: fra kr. 900,- incl. moms. Rabat gives ved 2 eller flere klaverer under samme tag. Der kan beregnes ekstra for kørsel. Ring for tilbud.

Stort service på klaver, fra kr. 6.000,- + moms.
Stort service på flygel, fra kr. 7.600,- + moms.
Omfatter slibning af hammerhoveder, rensning af mekanik og indvendig kasse, tilpasningsarbejde, regulering af anslag, justering af dæmpere og pedaler samt stemning og egalisering. Rabat ved 2 eller flere klaverer/flygler under samme tag. Ring for tilbud.

Serviceaftaler vedr. stemning og vedligeholdelse på skoler/læreranstalter med flere klaverer/flygler. Ring for tilbud med betydelige rabatter.

Værd at vide om klaverstemning

Tidsforbruget for en stemning er hos kunden ca. 45-80 min. afhængig af instrumentets stand og antal af strenge.

Stemmeren beregner 1½ - 2 timer pr. kunde inkl. kørsel.

Man stemmer et klaver/flygel i et privat hjem som hovedregel mindst 1 gang årligt ved spil til husbehov.

Hvis De får stemt Deres klaver med større intervaller f.eks. hvert 3 eller 4 år kan instrumentet miste stabiliteten, evnen til at holde stemning og det kan blive nødvendigt med 2 stemninger med ca. 1-2 ugers mellemrum for at genvinde stemmeholdbarheden. På eksempelvis skoler stemmes der almindeligvis hvert ½ år. På højere læreranstalter f.eks. Universitetet og Konservatoriet stemmes der op til flere gange hver måned. Til koncertbrug, koncertsale, spillesteder, kulturhuse, stemmes altid inden prøven og ofte efter prøven inden koncerten.

Værd at vide om servicering

En servicering af klaver eller flygel forbedrer både klang og spillemåde. Furene (der opstår ved slid) på toppen af hvert hammerhoved giver en mat og tynd klang og luft (slør) i mekanikken giver et upræcist anslag.

Støv på strenge og klangbund kan give grobund for rust særligt i fugtige perioder og dæmper tillige lyden i instrumentet. Det kræver præcision og erfaring at slibe hammerhovederne således at hver streng (der er henh. 1,2 eller 3 strenge på hver tone) anslås samtidigt.

Egalisering eller intonering er arbejdet med at forme klangen ved at ændre spændingen i hvert hammerhoved hvor lyden ex. er blevet for massiv eller hård. Et instrument der ikke har været serviceret i årevis vil ofte blive forbavsende forbedret når dette arbejde udføres.



Piano- og flygelværksted Busk Piano, Nøglegårdsvej 6, Vassingerød, 3540 Lynge
Telefon +45 4498 7071 Mobil +45 2170 8181 Email piano@busk.mail.dk